Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Lidt om Island. Af Finnur Jonsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udnylte dets rige hjaelpekilder så meget som muligt til fordel for
det selv.
Til trods for de lange og ugunstige tider for Island, som för er
omtalte, har Islaenderne dog aldrig tabt deres åndelige interesser,
aldrig opgivet deres syslen med litteratur. Ganske vist er det så, at
hvad de siden oldtiden har praesteret har hovedsagelig en speciel
isländsk, ikke en almindelig betydning som for.
Man har på forskellig vis beskaeftiget sig med landets egen
historie. Studiet af historie og antikviteter, sproget deri indbefattet,
har altid vaeret og er endnu Islaendernes styrke. Det er noget, både
hoj og lav interesserer sig for. Laeselysten og horelysten er udbredt
hos alle. Bogavl og avisavl er derfor i forhold til befolkningens
antal meget stor; ligesom også tidskriftlitteraturen er temlig rig. Også
på det rent praktiske område er man begyndt med kraft og energi
at arbejde for almindelig oplysning, dels ved skoler og dels ved
skrifter og afhandlinger. Også landets naturhistoriske og geologiske
udforskning, der iovrigt med stort held dreves i det 18. årh., har i
de senere år taget et staerkt opsving. Opgaverne maelder sig
efter-hånden, og de unge tager efterhånden bedre og bedre fat.
Diglningen har aldrig ligget nede; men det er isaer lyrik og
laeredigtning, der har blomstret; et hovednavn i salmedigtningen har
vi også at opvise, hvis ry er nået langt udenfor Island. I det 19. årh.
har den isländske lyrik fulgt udlandets forskellige stromninger, men
ikke på nogen slavisk vis; udmaerkede navne kunde her naevnes.
Andre digtningsarter har derimod vaeret lidet dyrkede; forst i de
sidste år har man fået lidt novellistik og enkelte skuespil.
Om kunst kan man overhovedet ikke tale; den gamle husflid er
gået staerkt tilbage, hvilket er beklageligt.
Hvad endelig arbejdersporgsmålet angår, gives der overhovedet
ikke et sådant på Island, i samme forstand som i andre lande.
Dog er arbejdsforholdene isaer på landet temlig fortvivlede. Der er
mangel på arbejdskraefter, hvilket dels beror på en forholdsvis staerk
udvandring til Amerika, dels og isaer fordi arbejdskraften er blevet
meget dyrere end tidligere uden at bondens betalingsaevne er stegen
i en tilsvarende grad. Men også på dette område vil der sikkert
med tiden indtraede forbedring og det hele reguleres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
