Lucifer : Arbetarekalender/Ljusbringaren / 1902 / 2:17 (1891) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Socialpolitik i Norge. Af Harald Kristoffersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOCIALPOLITIK I NORGE. AF o o o o o o o o o o o o o o o HARALD KRISTOFFERSEN. o o o o o o

Jeg erindrer fra en Reise i Sverige, at jeg kom i Samtale med
en svensk Arbejdsmand. Han kom lige fra et kommunalt
Valg. Men han var ikke saerlig glad over at have ud0vet sin
Ret og fyldt sin Pligt som Borger i et frit Samfund. »Netop
som jeg havde afgivet min ene Stemme», fortalte han, »kom der en
Storkar, som havde 100 Stemmer. Hvad kan det saa nytte for os
Smaafolk. Nei, i Norge har I det bedre.»

Og saamæn har vi saa. Vi kjender ikke her den graderede
Stemmeret ved kommunale Valg og saavel i Kommune som i Stat har
Stemmeretsvilkaarene vaeret ganske anderledes gunstige for det jaevne
Arbejdes Maend end de fremdeles er i Sverige. Nu lever vi som bekjendt
i den almindelige Stemmerets Tegn.

Se heri maa man S0ge Hovedgrunden til, at der overhovedet kan
tales om Socialpolitik og Sociallovgivning i Norge. Der findes ingen
bedre og sikrere Vei til en kraftig Socialpolitik i et Land, end den
almindelige Stemmeret. Med Stemmeretten i sin Haand er Arbejderen
ingen Tigger, der staaende udenfor Dören beder om en Beskyttelseslov
som en Naade. Han er inde i Salen og indretter sig der som en
Jaevnbyrdig ved de andre Samfundsklassers Side. I flere Aar har vi
havt en Arbeidergruppe i Stortinget, hvor vi desuden har en ganske
anderledes demokratisk og arbeidervenlig Bondegruppe end
Landt-mannapartiets Maend i den svenske Riksdags Andra Kammare. I det
sidste Tiaar har enkelte sociale Love seet Lyset og andre, tildels blandt
de st0rste, af Tidens sociale Sp0rgsmaal staar idag saa langt fremme
paa Dagsordenen, at deres L0sning er i Sigte.

Men i Glaeden over, at vi paa det social-politiske Omraade ikke
er blevne saa langt efter, som I fremdeles er hos Eder, skal vi aldrig
glemme, at St0det til vor Sociallovgivning kom fra Sverige. Det er
Adolf Hedins bekjendte Motion af 1884, som var den naermeste
Foranledning til Nedsaettelsen af den f0rste norske Arbejderkommission.

Jordbunden var forberedt. Bevaegelsen fra de st0rre Kulturlande
naaede ogsaa os. En faglig og politisk Bevaegelse havde i nogle Aar
vist sig blandt de norske Arbejdere. Hedins Optraeden virkede på Johan
Sverdrap, den gamle Arbeiderrepraesentant, nu den f0rste norske
Statsminister af Venstre. Han tog det f0rste Skridt til Arbeiderkommissionens
Nedsaettelse, fra hvilket Tidspunkt den möderne Bevaegelse for sociale
Reformer herhjemme maa dateres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>