Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Socialdemokratiet i Danmark, ved Oskar Jørgensen, med 3 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbejde osv. osv., og det er et kolossalt og velsignelsesrigt Arbejde,
der ad den Vej er udrettet i de forlobne Aar.
Det skal dog her erindres, at »Socialdemokratisk Förbund* ikke
glemte Fagforeningerne for sit eget store og specielle Formaal: at
udbrede Kundskaben om Socialismen og organisere Arbejderklassen
til Deltagelse i politiske og kommunale Valg. Indtil 1886, da »De
samvirkende Fagforeninger« oprettedes, og hvor der tillige blev taget
fat paa Oprettelsen af Fagforbund omfattende hele Landet, var det
»Socialdemokratisk Förbund« og dettes Bestyrelse, som samlede
Fagforeningerne til faelles Raadslagning, agiterede for Oprettelsen af nye
Foreninger, kortsagt hjalp og stottede den faglige Bevaegelse paa alle
Omraader. Derfor er Fagorganisationen i Danmark ogsaa fuldtud en
Sammanslutning af socialdemokratisk bevidste Arbejdere, selv om der
er en formel Adskillelse mellem den politiske og faglige Del af vort
Parti.
Af de store Fagkampe skal jeg naevne Murernes i 1872,
Mobel-snedkernes, Bagernes og Oasvaerksarbejdernes i 1873, Skomagernes,
Rebslagernes og Karetmagernes i 1874, Skibstomrernes, Cigarmagernes
og Blikkenslagernes i 1875, Typografernes og Formernes i 1876. De
fortes med vekslende Held af uprovede Tropper, men den
ungdomme-lige Begejstring og urokkelige Tro paa Sagens Retfaerdighed erstattede
hvad der mulig manglede i klar Erkendelse og fuldendt Organisation.
De gunstige Konjunkturer i Erhvervsforholdene forte ogsaa med sig,
at der gennemgaaende blev opnaaet et Resultat, som i nogen Grad
hojnede Arbejderklassens okonomiske Stilling. Det var imidlertid
Kamptider, Arbejdsgiverne bojede sig, naar de saae, at Modstand var
umulig laengere, men de smogede indgaaede Forpligtelser af sig, saa
snart der tilbod sig en Lejlighed. Denne kom i Aaret 1877.
Fagforeningerne sygnede hen, og Arbejdskoberne var atter ene om at
bestemme Arbejdsvilkaarene. De benyttede denne Magt paa en Maade,
som hurtig belaerte Arbejderne om, at de ikke turde laegge Haenderne
i Skodet, og fra 1880 begynder der atter et rastlöst Arbejde for at
organisere alle Fagene. Modstanderne begyndte nu for Alvor at
frygte Fagforeningerne. Der blev oprettet Smudsblade med det
Formaal at odelaegge, hvad Arbejderne byggede op, Skruebraekkerforeninger
oprettedes og Kapitalismens Lejesvende udstedte den Parole, at alle
Fagforeningsmedlemmer skulde göres brodlose. Forsoget gjordes med
Smede- og Maskinarbejderne i 1885. Kampen varede over et halvt
Aar og kostede alene i Understottelse til de Udelukkede ca. 240,000
Kr., foruden det kolossale Tab vor Jaernindustri paaforte sig selv ved
den lange Udsmidning. Resultatet blev imidlertid, at Arbejderne med
Glans hsevdede deres Organisationsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
