Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Experimentet. I en Kilometers Højde over Skyerne
satte han sin tro Ledsager i Faldskjærmen og
kappede Touget. Faldskjærmen sankførst som en
Sten, men derpaa aabnede den sig som en Para-
ply, sagtnede Farten og blev borte nede i Skylaget.
Garnerin aabnede nu Ballonens Ventil og gik ned
for at være tilstede ved Faldskærmens Ankomst til
Jorden og faa Bekræftelse paa sin Formodning om
et heldigt Resultat af Experimentet. Medens han
endnu befandt sig inde i Skylaget, naaede en vel-
bekjendt Lyd hans Øren: Vov, vov, vov! uden at
han dog i det tætte Skylag kunde faa Øje paa
Hunden. Han forholdt sig taus, men Hunden
havde Veiret at ham — vov, vov, vov! — — Endelig
da han var kommen ud af Skylaget, fik han se
sin tro Ven, som med ængstelige Blikke og logrende
Hale søgte at komme hen til ham, men under for-
tvivlede Hyl maatte finde sig i at blive staaende
igen i Luften, idet Ballonen sænkede sig med
større Hastighed end Faldskjærmen. De ankom
dog begge omtrent samtidig til Jordoverfladen ikke
mindst til Glæde for Hunden, der aldrig havde
prøvet den Slags Reisemaade før.
Himmelen var fremdeles klar og Luften aldeles
stille ved Jordoverfladen. Vi gled sagte ned mod
Marken. ,Kom ned, kom ned; vi ville føre Eder
til Barbizon, man venter Eder med Middag.* Vi
kastede Touget — tre hundrede Mennesker, Mænd,
Kvinder og Børn, stormede frem (nogle forstødte
Næser gjorde intet til Sagen) og snart holdtes det
af femti Arme; men vi kjendte intet Ryk, thi Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
