Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
mumszonen; senere aftog Fugtigheden lige ned til
30 Grader i 8000 Meters Høide.
Skjønt Solen brændte vore Ansigter, aftog
Temperaturen stadig: i 3000 Meters Høide havde
vi allerede 7 Graders Kulde. Snart naaede vi fire
Tusind et Hundrede og femti Meter — der
var vort høieste Punkt — og fik her 10 Graders
Kulde, skjønt Solen vedblev at skinne utaalelig
varmt paa vore Hoveder.
Det er vanskelig at gjengive de stadig nye
Indtryk, man modtager i disse øde Regioner. Idet
man ved Skylaget er skilt fra Jorden, er det lige-
som, man ikke længer tilhører Livets Sfære. Skjønt
det er et ubeskriveligt vakkert Skuespil, og det
umaalelige Øde gjør et overvældende, snarere løf-
tende end nedslaaende Indtryk paa en, forstyrres
man dog lidt efter lidt i sin første Glæde derover,
ved enkelte mindre behagelige Uregelmæssigheder
i Livsfunktionerne, som en hurtig Puls, Smerte i
Ørerne, Tørhed i Struben, besværet Aandedræt og
blodig opsvulmede Læber.
Oppe i 4000 Meters Høide oversaa vi det
underliggende Felt i en Udstrækning, hvis Dia-
meter maalte 454 Kilometer. Selv naar Atmos-
færen er klar og gjehnemsigtig og uden Skyer,
fremtræde ikke Detaljerne i de fjerntliggende Hori-
zonter med den samme Tydelighed, som de $elv
paa meget stor Afstand gjøre under vore Fødder.
Paa den modsatte Side af Solen har man et
isandhed endeløst Skue. Naar man svæver oppe
over disse Panoramaer blive de videste Udsigter i
Verden smaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
