Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lulli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Ja, det hadde været spørsmaalet i hende
hele dagen: Mon han kom? Mon han
kom og satte ringen paa hendes finger,
mandig, fuld af gla hensynsløs latter.
Hun hadde næsten drømt sig ind i det —
at saan vilde han komme.
Og saa kom han ikke. Blev borte. Aa
Gud, hvor han var anderledes end hendes
hjertes længsel! Aa, at det skulde være
slig! Saa koldt, saa... stygt!
Det var ingen lang graat. Hun tog sig
hurtig sammen. Bad senere Rikke gaa
ud med en tur.
Den svagt krydrede vaarluft var som
levende uro, svanger af tilblivelsens my-
stik. Den var som yr flertonig brus, der
jog dirrende gjennem alle sanser. Den
eied staalets kraft og glassets gjennem-
synlighed. Der var vilje i den, haard
trodsende vilje, der sang sig frem gjen-
nem lidelse og død. Sang sig frem til
lysende seier.
Du gaar saa fort klaged Rikke, jeg
orker sandelig ikke følge dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
