Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lulli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
de vilde glæde sig, smile giftig til hende,
kanske si no høit som kunde saare. Alle
de fra selskaber og baller, som hun var
paa nik med, de vilde nu kanske slet ikke
bry sig om at hilse mere. Og hun vilde
brænde opover kinderne af skam og harme.
Nogen vilde kanske finde for godt at vise
hende en mnæsevis medlidenhed. Under
disse stemninger stod løitnant Carstens
adfærd i et grellere lys. Aa, hvor han
hadde været lumpen! Nu skulde han netop
vist hende deltagelse, ømhed, klemt hende
til sig og sagt hvor høit, hvor meget høiere
han nu elsked hende. Hun selv hadde
ikke altid været mod ham som hun burde,
det følte hun. Men hun tænkte, at om
en sorg eller ulykke var overgaat ham og
hans, da vilde hun vise ham al sin øm-
hed og opofrelse og vise hvor fast han
kunde stole paa hende.
Lulli og Rikke tog sig den dag for at
efterse lintøi. De fandt ingenting at si
hverandre, for der var saa mange tanker
som krydsed gjennem hjernen.
7— Lulli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
