Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
jeg til mig selv — kjendte det lyse haaret Deres med
én gang — styrter efter Dem som en gal —.»
Han var i seilforeningsdragt, eleganteste lintøi,
en anelse af violparfume. — Uni nød ham hemmelig,
mens de gik op og ned under lindetrærne.
«Neimen det er jo et mageløst held da — De
er paa et kort besøg i byen, og jeg træffer til at
komme ind netop idag. Jo, jeg har ligget og seilet
etpar uger med Schjødt og Magelssen — jo, jeg skal
da en tur til Sverige isommer ogsaa. Mama og Ebba
er paa Rossaryd ja. Bedstefar var her forresten ivaar
en tur, og saa kom det til en mindre saan — ja
meningsudveksling altsaa mellem os — saa jeg har
ikke netop nogen hast med at reise —.»
Sixtens morfar var friherre Stjernskjøld.
«Saa De skal paa kirkegaarden — faar jeg lov
at følge Dem — neimen sig, er De sint paa mig for
noget? Jo, jeg synes, De er saa — retiré —ja Uni,
— undskyld — har De rent glemt, vi var dus
engang?»
Uni saa smilende op paa ham:
«Før jeg var konfirmeret vist?»
«Nei omforladelse — husker De den aften, vi
var ude og ro, De og Hans og Peter Lunde og Gerda
Larsen og jeg?»
Uni smilte og nikket ned for sig. Saa fæstet
hun sine blaa øine i hans et øieblik og lo igjen.
«Aa Uni, Deres cendré håar i aftensolen dengang
— da var vi dus, Uni, ikke sandt?»
Uni viste sine hvide tænder.
«Tja —vi var kanske det. Jeg husker ikke —
og det gjør ikke De heller, Thorne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
