Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
«Aa, det er en, som bor i pensionatet hendes.
Førsteklasses, han kommer og henter hende paa
handelsgymnasiet om aftnerne. Gurstad heder han —.»
«Jeg synes du skulde flytte bort i et pensionat
du ogsaa, Uni — for eksempel til frøken Paulsen.
Der har du da din kusine, hun er da saa sød.»
«For at faa mig en kadet, jeg ogsaa?»
Det lo han af.
«Ja, du er jo altsaa misfornøiet med mig. — Nei
men saa fik du da lidt bedre stel. Og saa liker jeg
ikke rigtig dette hybellivet dit.»
«Jeg trodde forresten, du likte dig godt hos mig,
jeg, Kristian.»
«Aa, du ved godt, hvad jeg mener. Din tante
har sagt det mange gange til mig og, at hun synes,
det er rent galt. Folk kan faa saa meget at si
ogsaa —.»
Uni tidde stille. Hun snudde og begyndte at
gaa nedover mod byen igjen.
«Nu tar vi trikken, Uni, og drar ned og spiser
aften paa Teaterkaféen, du —.»
«Du skulde jo arbeide. Saa det er vist bedst,
vi siger godnat nu.»
«Hør nu, Uni — saapas maa jeg da kunne si
til dig, — som din forlovede. Det er da min simple
pligt, at jeg passer paa dit rygte —.»
«Naar jeg gir det fanden med fedt paa, hvad
folk siger — saa kan du sandelig ta det med ro,
synes jeg — jeg synes, det er noksaa rart af dig i
det hele at komme med sligt —.»
«Du ved ikke, hvordan folk er — saaondskabs
fulde og tarvelige —.»
4 — Undset: Den lykkelige alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
