Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
til sund og rolig lykke, med det frodige, blanke håar
og den runde, slanke figur — hun gik meget i glatte
kjoler uden linning, og halsen var bred og rank og
hvid.
«Jeg kunde skrive den bogen om dig — om mig
selv, eller hvemsomhelst anden af os — kontorrotter!
Vi gaar og har et arbeide, som vi skal leve af
— vi kan ikke leve for det. Vi sætter ingenting paa
spil; der er ingen tab og ingen vinding, som holder
vore tanker i spænding ved det, naar vi er gaat fra
kontoret — eller butiken — eller skolen. Jeg vil
skrive, — du vil spille teater — de andre — —.
Jeg kan dem, — disse stakkars spurvene; de har ikke
nogen historie, men en række af dem: Et værelse
i det pensionatet, en mand, de var sammen med der,
som mødte dem, gik ud med dem. — Saa kom den
manden bort ¦— de blev uvenner — kanske han døde
— kanske de bare flyttet hver til en anden kant, og
den vesle smule forhold smuldret bort formedelst
forskjelligt smaatteri — saa et nyt rede en anden
steds under tagstenene, et nyt værelse, en ny mand
at tænke paa, pynte sig for, digte sin lille drøm om,
en ny vei til kontoret gjennem andre gader —•
Og det er det samme, vi vil allesammen — hvil
ken maade vi saa vælger for at faa tag i det —.
Leve et eneste øieblik, med alt vort væsen vendt
indefter. Saan, at vi ikke ser med øinene ud i taa
gen og gaslygterne — men md paa vort eget «bræn
dende» hjerte —.»
Der var ganske mørk i værelset. Uni laa ud
strakt paa den lærbetrukne sofa.
«Det er vist sandt igrunden —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
