Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Sommetider — mange gange — saa tænker jeg,
alting var bedre for os end dette — ogsaa, om vi
stjal os til — ja en liden hemmelig lykke. Vi er jo
bare os selv, som du siger. Og das Leben ist so
kurz, und man ist so lange todt, stod der paa en
kafé i Berlin, hvor jeg var sommetider. — Vi kunde
jo gifte os ogsaa, selv om det blev svært lidet at
begynde med —.
Men det nytter ikke, om man ræsonnerer sig til,
at man har ret og er sin egen herre slig. Man har
noget andet siddende inde i sig paa tværs af ræson
og fornuft og meninger —. Alle unge mænd, ialfald
fra saanne almindelige, borgerlige hjem — selv om jeg
kanske er fra Namsos i ualmindelig høi grad —. Der
er noget, som er gaaet en inderst i blodet — blit ens
religion, selv om man ved, det er overtro —.
Og saanne ægteskaber, som begynder slig i hast
verk — det er ikke bare fordi, man har lidet at leve
af, at de blir ulykkelige næsten altid. — Det er fordi
en ganske almindelig mand altid skammer sig, naar
han har bragt sin kjæreste opi sligt. Og Gud hjælpe
dem, som skal leve sammen da. Det er ikke mange,
Uni, som kan elske en, man har gjort uret —.»
111.
«Hvis jeg kunde bo i skogen altid, tror jeg, jeg
vilde være lykkelig —,» sagde Charlotte sagte.
Hun laa paa ryggen i sneen og blaaste ringe op
i den blaa luft.
«Du blev nok fort lei af det,» sagde Uni, «du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
