Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Uni stod i sin baldragt, sminket og færdig, og
turde ikke titte ud af teppet. Hun var stiv af rædsel
og hørte ikke, hvad Torbjørg Bakke sagde til hende.
«Der sidder Deres forlovede nede ogsaa —.»
Uni kom hen til kighullet. Hun vidste nok,
hvor de skulde sidde, Kristian og alle de andre, men
kunde i skrækken ikke finde en eneste af dem.
Orkesteret spilte de sidste takter af valsen. Og
saa tog flygelet bag scenen fat, og maaneskinsbelys
ningen tændtes. Uni sjanglet, syntes hun selv, hen
til havebænken tilvenstre.
Tæppet gik op.
— Hun kom ligesom først til bevidsthed, da det
gik ned igjen. Hun blev kaldt frem — sammen med
Strøm og frøken Bakke, saa alene.
Ebert kom og trykket hendes haand. De ønsket
tillykke allesammen. Det vilde ikke rigtig gaa op
for Uni, at det virkelig var hende selv, som var midt
inde i at spille et stykke. Hun var ræd og lykkelig
— vilde saa evig gjerne tittet ned i salonen, men
maatte md og bytte dragt.
Der kom blomster, fra Kristian, og fra Abrahamsen,
en ven af Kristian, som hun næsten ikke kjendte.
Det var først, da hun sad i Speilsalen med Kristian
og dråk med ham, med de gamle venner og de nye,
Ebert og etpar fra teatret, som Kristian havde bedt
med, at hun begyndte at komme til sig selv. Nu
var det altsaa sandt. Og det var gaaet godt, og her
var lys og blomster pg vin og musik for hende, og
folk rundt omkring — nogen af dem da, ialfald —
saa paa dem og sagde, hvem de var. — Og imorgen
aviserne —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
