- Project Runeberg -  Den lykkelige alder /
93

(1908) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
snefog, og under sneen var veien speilglat, saa de
maatte holde i hinanden — de gik og gled og snublet
og 10, og Titti skreg i vilden sky. De var hvide
som snemænd, da de kom i vognen.
Uni sad og tiet stille, træt og trist. De havde
naturligvis snakket om hendes sidste rolle oppe hos
tanten — i et originalt norsk drama, som havde gaaet
tre gange og gjort fiasko. Allesammen havde de
syntes, den rollen maatte være ækkel at spille: Det
var en ung pige, som kom paa gale veie, i sidste
akt var hun demimondedame. Forresten snakket de
mest om toiletterne — hvor kjedelig det maatte være
at ha skaffet sig saa dyre dragter, naar stykket straks
skulde lægges hen. Især den lyse aftenkaaben i sidste
akt — tante Bendikte syntes Uni kunde umulig bruge
den; hun maatte sy noget andet af tøiet. Titti syn
tes absolut, hun skulde gaa med den, som den var,
den var bedaarende. Birgit mente, hun kunde ta af
det paafuglfarvede og sætte graa fløiel paa istedet —.
Du store Gud igrunden — at hun var i familie
med dem ! Tanten — hun havde siddet og seet paa
hende — man kunde umulig forestille sig en men
neskekrop indeni disse futteralagtige kjolerne med vist
hundrede pinder i og de besynderlige to stive, tomme
folderne fra hver skulder, som gik sammen i en tup
paa maven. Og de rare, madamøse caperne og staal
traadhjelmerne med sorte blonder og gamle fløiels
blomster og smaa, slidte strudsfjærstuster. — Og saa
Titti da, som altid kom op i saa meget rart, der
hvor hun bodde, og altid fortalte hende om en eller
anden herre, der var forelsket i hende. Og Birgit
stakkar —.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkelige/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free