Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
det ikke var sluttet slig. Jo vel var han lykkelig.
Angre — nei. De var jo unge, de elsket hinanden,
skyldte ingen regnskab. — Bare hans hjerte krympet
sig nu, naar han tænkte paa hendes lille fattige
værelse, paa hendes angstfuldt vilde kjærtegn, paa
hendes magre, lille legeme —.
V.
Uni gik langomt opover Akersgaden — stanset
etpar gange og saa længselsfuldt efter sporvognene.
Hun skulde jo gaa, det var det, hun var ude for, men
det var saa væmmeligt — i den sure, vaade taagen
og det smaskende søleføret — en ækkel, haabløs
novemberskumring, med lygternes røgrøde skjær over
byens trøstesløse skiddenhed.
Torbjørg Bakke kom stormende efter hende:
«Hvor i evighed gjør du af dig om dagene,
unge — hvordan har du det — uf stakkar —.»
Uni kom ingensteder. Hun fik ikke tid til noget.
Hun spurgte efter det nye stykket.
«Du skulde skamme dig, at du ikke har seet det
endda! Du kan faa billet iaften — ta kallen din
med dig vel og kom. Clara Clameraria er slet ikke
værst kan du tro — for ikke at snakke om under
tegnede —.»
Uni slåp fra hende omsider. Det var noget tøv
naturligvis, men hun blev flau, naar hun traf
bekjendte. Hun ventet sig i mars og var temmelig
trykket af situationen.
Hun stanset foran smaabutikerne og saa md. Et
sted var der udstillet nydelige barnedragter — en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
