Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
jeg alt, jeg bare kunde finde paa. Gik i kirken
og .
Saa skrev han til mig iforgaars. — Vil du
tænke dig, Uni — saa gik jeg op til ham —.»
De hørte Kristian laase sig ind i entreen.
«Nu gaar jeg, Uni —.»
«Er du gal — du faar ikke lov at gaa —.»
Kristian kom ind:
«Godaften — godaften, er det dig, Birgit —.»
Hun reiste sig.
«Jeg maa nok gaa, jeg —.»
«Nei kjære, kan du ikke bli da — bli, saa skal
du faa ræker,» — Kristian svinget med en liden
pose. «Men at dere sidder i mørke da —.»
Uni vilde stanset ham, men han havde alt strø
get en fyrstik og tændt lampen — saa saa han de to
forgrædte ansigter og blev staaende med kuplen i
haanden. Uni rystet paa hodet til ham, at han skulde
ikke sige noget. Hun gik efter Birgit.
Der ude i entreen fik hun endelig lidt klodset
fat i kusinen. Birgits hode faldt tungt ned paa hen
des skulder.
«Du kan skjønne, du faar ikke gaa — du maa bli
her inat — inde hos mig, Kristian kan lige i stuen —.»
Birgit blev smaajamrende ved at paastaa, hun
vilde gaa. Hun orket ikke snakke med Kristian,
sagde hun tilsidst.
«Vi skal sidde inde i stuen. Jeg skal jage ham,
hvis han kommer; han skal ikke faa se dig engang —.»
Men Birgit vilde hjem.
«Det er umuligt — du faar ikke lov at sidde
alene hjemme paa værelset dit og graate —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
