Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
men det var ikke den hidsige rødme paa en bleg
kvindes mund, det var en sund og uskyldig rose
rødme i et rødkindet, lidt fyldigt ansigt. Øinene var
store og lysegraa under tunge, hvide øienlaag og rolig
buede bryn. Det store, mørkegule håar bar hun
skilt paa siden og flettet i knude lavt over nakken.
Edele gik langsomt og lod folk se paa sig. Der
var intet, der var æggende ved hende: Mændenes
øine sagde, en pen pige, ikke mere; damernes tog
helt om hende og hendes klær — for detektivskarpt
over hansker og underskjørt og støvler, om det var
i orden med det andet, og Edele gik langsomt og
holdt op i sin lyse raasilkedragt med tryg samvit
tighed.
Den pinte, forkomne stemning, der var faldt over
hende oppe i det triste pensionat — lidt velvillig
beundring, lidt varmt solskin over hendes nye klær
havde endda kunnet kjæle den bort, og hendes sind
var svunget op i lykkelig sikkerhed.
— Det blev rart at træffe Dyrssen naturligvis.
Hun var glad, han havde skrevet, og at hun havde
svart paa hans brev. For, skulde hun faaet det saan
ganske uforberedt af hans egen mund, at han havde
forlovet sig, var hun kanske blit lidt forbløffet alligevel.
Han kom fort imod hende, og de rystet hin
andens hænder.
«Gratulerer igjen da! — Og De maa undskylde,
jeg har ladet Dem vente —.»
Det var en af Edeles smaa ærgjerrigheder at
hun var præcis — i det hele var hævet over smaa
fruentimmeragtigheder.
Dyrssen foreslog Frognersæteren. De stod uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
