Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
«Jo han er fra Arendal. Forfærdelig vakker,
synes De ikke? Men rasende hoven og indbildsk.
Og rangler fælt. Gud, jeg har mange gange hørt
han komme hjem paa lyse morgenen. Og han har
havt damer med hjem og —.»
«Men taaler frøken Hansen da sligt hos sig —.»
«Hvad vil De, hun skal gjøre? — Det er ham,
der har det værelset derinde —.»
Edele sagde ikke mere. Den gamle, pinefulde
uvilje mod livet skyllet over hende — bredte sig
ogsaa til lille Hildur.
«Nu skal jeg gaa op og skjære frokost til Dem,
jeg — vi faar ikke mad her efter elleve. Kan vi
ikke gaa tur, naar De er færdig?»
Da hun kom md i dagligstuen, sad Hildur i
sofaen sammen med Aagaard.
Han saa slet ikke ud, som Edele havde tænkt
sig ham. Han var pen — fin og slank, med noget
af barndommens fylde over sit ovale ansigt. En vek,
rød mund, brune øine og vakkert, mørkt håar. Lidt
bleg og lidt slåp saa han ud.
Han bad om at faa gaa med dem. Edele var
ikke videre glad for det. Men naar Hildur Fjære
saa aabenbart havde et lidet sværmeri der, saa.
De drev udover Drammensveien. Edele gik og
følte sig jammerlig forladt midt i søndagsstrømmen.
I denne by, hvor hun havde levet hele sit liv, kjendte
hun ingen — hun, som kunde gaa hjem fra kontoret
aften efter aften, opover tætte Karljohan ved halv
ottetiden uden at behøve hilse en eneste gang.
Alle de andre, — for hendes syn dannet de en
afsluttet verden, et samfund, hvor liv var filtret md
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
