Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
«Edele. Heder De det —. Det var et vakkert
navn. Jeg kunde forresten tænke, De hed noget
sligt, — fint, gammeldags. Kan De gjette, hvad jeg
heder? Alf — er det ikke et skrækkeligt navn paa
et voksent mandfolk?»
«Vil De drikke en kop te — ?» Edele havde
bestemt sig til at forsøge at være lidt hyggelig mod
ham.
«Tak, det vilde jeg svært gjerne. Det er skam,
jeg kommer saan og forstyrrer Dem og gjør Dem
bryderi. Det er forfærdelig snilt af Dem.»
Edele tændte spritapparatet. Og da han bad
igjen, satte hun sig til pianoet og spillet.
Han gik rundt og saa sig om igjen, mens hun
gjorde teen færdig.
«De har det saa forskjellig fra andre damer, De,
frøken Hammer. Jeg synes altid, damer pleier ha
saa mange maaneskinslamper og sligt —. Nei se
der da —.»
Han havde faaet øie paa etpar indrammede
akvareller — gamle bygninger fra Hallingdal, slotte
fra Skotland. Hun havde faaet dem af Dyrssen.
«Dyrssen, er det en slegtning af Dem det? —
Nei jeg tænkte det bare fordi Deres far var fra den
kanten —.»
«Nei, men jeg kjender ham godt. De har jo
været hos ham engang? Han er vel morsom at
arbeide hos?»
«Aaja. Det er en svært kjæk kar. Han er ligesom
mere kunstner end de fleste andre arkitekterne her —.»
«Synes De ikke, det er svært morsomt at være
arkitekt?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
