Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Edele sad lige uanfægtet og saa de andre fare
om hinanden og lede efter rypesække og luer og
vaatter og remmer.
«Tom er jo fuld,» sagde Dyrssen og lo etsted i
nærheden.
Hun stod udenfor i det blege mørke — der var
et dæmreskjær i skogen af en usynlig maane. En
efter en blev de røde fakler og de gule lysvifter fra
lygterne borte mellen trærne.
Edele gik lige foran Aagaard. De to var blit de
sidste. De havde bare det svage lys fra skyerne og
sneen; Aagaard havde ikke skilygt.
De var kommet ud paa aasbrynet. Han gled
frem ved siden af hende. Edele stod og saa lige ud.
Der stod en opalbleg fuldmaane høit og fjernt
bag himmelens fine flordække. Hele den hvide dal
foran dem var druknet i det perlefarvede lys, der
smeltet alt ud i uvirkelige skygger. Og dybt nede
fra skyggeriget steg et hanegal langt, langt borte —
som fik svar et andet sted, og et andet sted igjen —
nede der i maanedisen.
Han tog omkring hende:
«Vi skal staa sammen her — her er brat ned.»
Hun følte, hendes hud var kold af vinternattens
friske kulde, — men blodet flommet varmt og sundt
urolig under. Han lagde et øieblik en ung, vindkold
kind md mod hendes.
Nede paa hytten holdt de paa at rede senger
Karen Dyrssen og Edele skulde ligge sammen. Her
rerne gik og rumsterte ovenpaa og støiet.
Der blev banket paa døren md til damerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
