Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Edele stod der et øieblik. Nei dette gik vedgud
for vidt. Hun havde nok seet, det trak op til scener,
men dette her!
Nu skulde det ha en ende
Men hun sad oppe paa sit værelse, efter hun
havde tat af kjolen, og tænkte fortvilet, hvordan hun
skulde faa ende paa det. Bryde —.
Hun lo haanlig til sig selv — hun husket paa
sine smaapigedrømme om kjærlighed. Gud bevare
mig, hvor hun havde havt paa det rene, hvad man
altid skulde gjøre- Man bryder ikke saan med en
elsker. Kjærligheden — gang efter gang blir den
revet istykker — man lapper paa den, saa godt man
kan. — Aa man ved saa god besked om livet —
bare man ikke staar midt opi det, i spindet af tusen
smaa traade, med synet forvirret af de tusen smaa
ting, hvis rækkevidde man ikke kan se tilende, naar
de yrer over og md paa en — myldret af tanker,
hensyn, der drar til alle kanter.
Hun havde seet det saa ofte, og hun havde luk
ket øinene, gjort nat og mørke om sig og elsket vildt
i mørket. — Hun havde siddet og følt iaften, hvor
daarlig han passet blandt hendes folk. For de var
fra to forskjellige folk, to forskjellige menneskelag
han og hun. De havde samme sprog, ja, men hvert
ord betød noget forskjelligt for dem : Elskov og ven
skab, troskab og ære og lykke — for ham var det
tunge, haandgribelige former, fyldt med noget ens
artet noget, der kunde fattes sammen i en norsk stil
— for hende brød det i tusen skiftende farver.
Jo det der havde ført dem sammen, da de stod
alene beggeto. Det havde de været enige om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
