Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
ikke skinsyg engang, saa var der vel slet ingen
ting —.»
«Ved Gud i himmelen —.»
«Du behandler ikke engang din elskerinde som
en gentleman —.»
«Aanei Edele. Jeg blir rent som fra mig selv,
naar det kommer over mig. Jeg glemmer alt sligt —.»
Han havde reist sig omsider:
«Tilgi mig — for sidste gang. Jeg skal — du kan
tro, jeg glemmer ikke denne natten! Edele — ser
du da ikke, jeg ber for mit liv!»
Hun stod übevægelig.
«Edele — tænk paa alt, vi har havt sammen —
alt, vi har drømt om fremtiden og det der! Har du
ingen minder om mig, som du vil tilgi mig for?»
Nei, for det gjennem hende. Men hun svarte:
«Jeg kan gjerne tilgi dig. For du ved vist ikke
rigtig, hvad det er, du har gjort —.»
«Edele!» Han skreg og for imod hende. Og
faldt paa knæ igjen.
«Aa Gud, hvor jeg skal gjøre det godt igjen —
alle mine levedage. Si det igjen —du har glemt
og tilgit!»
«Jeg har tilgit. Men jeg har ikke glemt. Jeg
vil si dig, jeg kan ikke glemme. — Kanske det mest
er fordi jeg ingenting kan glemme, at jeg tilgir dig,
Alf,» lagde hun stille til —. «Nei, ikke kys mig nu —.»
Hun var fortvilet over, at hun ikke kunde bryde.
Men hun kunde ikke. Orket ikke engang den anstren
gelse nu.
Hun var dødsens træt bare. Træt af hans taarer
— han havde for let til dem. Hun som først havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
