Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Hun saa, at han havde forstaat altsammen. De
reiste sig paa en gang.
Han vidste hvert evige gran! Hun vilde flygte
— løbe bort og gjemme sin skam, tænkte hun bare.
Da kom han efter og tog hendes haand. Og han
førte hende tilbage til stolen og blev staaende med
hendes haand i sin.
«Ja Edele —.»
Ja Edele. Havde han ikke andet at sige!
Ja Edele — • Det havde han sagt, da han stod
ved sin hustrus lig. Det sagde han nu, han stod
foran hendes elendighed. Saa forfærdelig var livet.
Og han, som kjendte alt i verden, sagde bare, ja
Edele. Der var ikke noget at gjøre ved det, uden
bøie sig —.
«Kom naar De vil, De. Og hvis De ikke kan
komme, saa ved jeg, De kan ikke. Kjære ven. Det
vil De ikke glemme, vel? Jeg ved, De ikke gjør.
Men De skal bare love mig, hvis der nogengang er
noget, jeg kan hjælpe Dem med, saa vil De komme.
De ved, jeg vil gjerne. Jeg er svært, svært glad i
Dem, Edele.»
Hun saa et øieblik op paa ham. Før — da
han havde seet det — da hun flygtet, havde .det faret
gjennem hende, at dette var farligt — det farligste,
der kunde hænde deres venskab. At hun forvandlet
sig til noget andet i hans øine. Hans veninde —en
anden mands elskerinde.
Men det blev borte, mens han snakket.
«De er flink, Edele. Jeg ved, De vil helst hjælpe
Dem selv. De kan det ogsaa, bedre end de fleste.
Men hvis — ikkesandt, saa faar jeg lov. Vi har da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
