Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Det var ham. Han vilde ha, Edele med og ake.
Han konverserte hende ustanselig inde fra vertindens
dagligstue, mens hun gik og klædte sig.
Tom havde uendelig meget at fortælle. Han
havde været med sin far i udlandet om høsten. Nu
vilde han bli arkitekt — rigtignok var der over et
aar til han skulde ta middelskolen, og saa var der
artium ogsaa. Saa havde han faaet helfisker til jul af
faren. Og spillet ishockey. Han forklarte Edele ind
gaaende, hvordan det var.
Der var taaget nede i byen. Men alt ved Slem
dal brandt solgløden i grantopperne. Og ovenfor
laa aasen hvidgylden af sne i lyset, op mod en høi
og blaa vinterhimmel.
Det yret af akende og kjørende og stakkars folk,
som bare gik paa sine ben og traakket og stod i
klynger ved svingerne og saa paa.
Kulden bed i kinder og øren. Edele aandet
dybt md. Det var deilig alligevel —¦ flammet det
ungt og trodsig op i hende. Deilig at være ung og
sund og levende. — Som hun vaagnet op igjen.
Hun tøvet og lo med Tom : De gik og haante de
elendige udlændingerne fra sanatorierne, som gik og
trippet med alpestokker paa den glatslebne vei.
«Ja Tom — nu slaar du mig ikke ihjel!»
«Blaas paa dig. Jeg er grepa god, skal jeg si
dig — jeg holder staven saan jeg, med venstre haand
bagpaa —.» Tom demonstrerte. Det hørtes saa komisk
ud med hans hvasse bergensstemme og alle de kri
stianiaudtryk, han samlet paa.
Sneen var kommet for en uge siden, og det
havde frosset haardt siden. Veien var speilblank i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
