Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Han stod udenfor hendes dør og ventet, da hun
om morgenen kom ud. Hun saa ikke paa ham, da
han tog hendes haand og sagde godmorgen.
«Vil du gaa med mig op i salonen et øieblik —
jeg vilde gjerne snakke med dig, Edele —.»
Hun nikket og gik med bøiet hode foran ham.
Fra spisestuen hørte de et selskab snakke høirøstet
og klirret med kopper og kniver.
Dyrssen lukket døren og gik bort til hende ved
vinduet. Saa tog han hendes ansigt mellem sine
hænder og vilde kysse hende — hendes læber laa
livløse mod hans mund et øieblik.
«Men — lille Edele —.»
Hun rystet paa hodet.
«Kom hid og sæt dig» — han drog hende med
sig — «Edele — har du aldrig tænkt paa det før —
at det var rimeligt, om vi giftet os?»
Hun saa paa ham — for første gang — og hun
smilte underlig fjernt:
«Har du tænkt paa det — før idag?»
Dyrssen nikket.
«Jeg vidste naturligvis godt, Per, at du vilde —
by mig det. Men jeg tar ikke imod det. Og du
har ingenslags pligter overfor mig —.»
«Pligter — men Edele —.»
«Hør her Per. Du er bedrøvet over dette, du
ogsaa. At du er kommet til at trække mig nedover
— du ogsaa. Du synes synd i mig. Nu vil du
hjælpe mig op igjen — for enhver pris. Du skal
ikke —.»
Han merket, hvordan hans første følelse — utaal
modighed, fordi hun tog det saa grænseløst høitidelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
