Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
og ikke en sorg i hendes sind, ikke den mindste.
som ikke han voldte. Saan elsket hun ham. Det
var den anelse, der havde kjæmpet under al hendes
uro og smerte, efter de var blit forlovet — at ikke
den mindste bevægelse kunde skjælve gjennem hendes
sjæl, uden hun vilde føle, hvor kjærligheden havde
bundet den.
Og inden den visshed havde levet saa mange
sekunder, at den naadde at bli til fryd, vidste hun,
hun maatte skjule den —. Andet havde været forræ
deri. Han havde jo sletikke ønsket nogen elskov —
aldrig spurgt efter den. Det var jo netopjforud
sætningen — de elsket ikke hinanden.
Hun havde bedt om at faa si det til Tom selv.
Og næsten ydmyg havde hun snakket med ham:
«Du kan vide, Tom — jeg kommer ikke med
nogen fordringer. Du skal huske paa — han har
git dig en søns ret. Det er hans og din mors hjem,
hvor jeg kommer md som en fremmed. Jeg ved godt,
det hun var for ham, kan jeg aldrig bli. Derfor
skal du huske paa, — det at din far gifter sig med
mig, kan ingenting forandre mellem ham og dig —.»
Bryllupet skulde egentlig været ved pinsetider.
Men hvergang de havde snakket om det, var der det
samme, de gik udenom begge to.
Edele var pint ved tanken om at flytte md i
hans hjem — næsten som det var andre menneskers
ægteskab, hun brød. Og hun ante, at han ogsaa
følte det som en vanskelighed.
Saa havde han en aften bedt hende komme op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
