Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Hun tog efter hans haand og lagde munden til.
Saa bøiet han sig ned og kysset hende paa skuldren,
lige over brystet.
«Du Edele —.»
Hun saa sky op, og hjertet snørte sig pludselig
smertelig sammen i hendes bryst, mens hun et øieblik
stirret md i hans smil. Han var kommet i tanker
om hende tilsidst — steg ud af sin ensomhed lidt
for at lege med hende. Men alligevel, forladt og
fortvilet, slog hun sine bare arme om hans nakke og
lukket øinene.
Edele blev liggende i sengen, mens han gik og
stelte. Han kom tilbage og satte sig paa senge
kanten, lagde sig halvveis opi og strøg over hendes
håar og hendes pande.
«Her kommer næsten aldrig andre end jeg.
— Jeg har ligget her ganske alene — uger ad
gangen. Denne døende, vandsyge skogen her — jeg
længes altid efter den nede i byen. — Jeg har ligget
her alene, du —.» Han lagde ansigtet md til hendes
stille, blege, «—«— fantasert om ødeliv, skoggangsliv —.
En kvinde i stuen — min viv, min hund, en børse —
ikke mere. Du Edele?»
Hun vendte ansigtet md mod væggen og plukket
i fliserne. Hendes anden haand holdt han.
Saa han havde gaaet og drømt slig — og nu
var hun her — tilfældigvis —.
«Tøiet dit er tørt — støvlerne faar du ta, som
de er —.»
Mens hun klædte sig, saa han paa fiskene i
sniken :
«Det er ikke saa værst faa du — vel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
