Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Blomsterne paa bordet var visne — hun kastet
dem og hentet md friske: Sølvgraa vidjekvister og
forglemmigei og smørblomster fra kveen, Hun graat
stille, mens hun gik i solen og plukket dem. Hun
saa udover et øieblik — farvel.
Hun satte de peneste i vindueskarmen, ved hans
seng. Hans urkjede laa der — hun tog den i
haanden et øieblik. Det var egentlig en gammeldags
damekjede — hans mors, som han bar mangedobbelt.
For faa dage siden havde han villet gi hende den,
og hun vilde ikke ta imod den — en af søsterdøtrene
burde faa den. Saa lo han: Elle min egen datter,
havde han sagt.
Hans barn. Hun havde ønsket det saa bræn
dende. Var hun mor til hans barn — saa havde
hun ret til at være hos ham. Nu vidste hun,
hendes kjærlighed vilde ikke nøies med det. Om
de havde et barn, om de holdt det hver i sin
haand — hun vilde ikke komme md i hans ensomhed
alligevel.
Hun bøiet sig over hans seng og lagde ansigtet
ned mod hans hodepude et øieblik.
Jeg elsker dig, jeg elsker dig, Per.
Saa tog hun riflen og gik ud.
Bagefter havde Per Dyrssen fra den eftermiddag
og den kvæld bare et eneste, tydeligt minde. Hvad
han havde følt og tænkt husket han bare som en
kvælningsfornemmelse. Men saa tidt han lukket øinene,
kunde han se det stribede mønster af grønt og lyse
blaat i den blodige flonelsbluse, de havde klippet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
