- Project Runeberg -  Den lykkelige alder /
232

(1908) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232
skjønne, hvor jeg er lykkelig nu. Du elsker mig, og
jeg skal faa lov at leve. Endda i morges trodde jeg
det ikke. Jeg trodde, jeg kom til at dø snart. Jeg
var ikke bedrøvet, Per. Ikke ræd. Mens jeg var
syg, du ved ikke, hvor jeg syntes, det var deilig,
naar dere kom ind, du eller Tom, om natten og
lagde paa varmen. Og naar du var i byen, som jeg
glædet mig til du skulde komme op. Og jeg snakket
altid med Tom om dig — fik ham til at fortælle om
dig ustanselig —.
Jeg tænkte, du skulde være hos mig, naar jeg
døde. Du ved ikke, hvor god du har været mod
mig altid, altid. Jeg syntes, du var glad i mig,
mens jeg var syg, som i et barn. Og det var nok
for mig —,» hun smilte. «Da jeg var frisk, var jeg
skinsyg, fordi du vilde ha det billedet af mig, hvor
jeg var liden —.
Aa Per. Nu var jeg tilfreds med altsammen.
Med at ha været din elskerinde sommetider. Jeg
syntes, det var nok at være din slavinde, som elsket
dig. Og du har snakket fortrolig med mig ofte.
Kan du huske, du sagde engang, at man betror saa
meget til en hund? Jeg forlanger ikke mere end
det — at du skulde gi dig af med mig, som man
gir sig af med en hund eller et barn, naar man er
ensom og bare trænger til at kjende et varmt legeme
nær sig, eller se i etpar øine, som man snakker til,
selv om man ved, de ikke forstaar —.
Aa Per, nu synes jeg jo, jeg har elsket dig
bestandig. Da jeg forstod det, ja da var jeg ulyk
kelig paa en maade. Det var fordi jeg trodde aldrig,
du kunde komme til at elske mig. Og du havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkelige/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free