Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
hendes ord. Jeg gik og kviet mig for det vanske
lige. Du ser» — han smilte tungt, «jeg er aldeles
ikke noget energisk mandfolk, som du vist tror.
Tvertimod.
—Ja saa brød hun. Og reiste, forraadt og
ulykkelig. Siden levet jeg ikke igrunden. Bare
drømte. Da jeg traf hende igjen — jeg vilde forsøge
at ta livet tilbage — opleve drømmen. Som jeg
havde gaaet og gjemt mig i, mens hun var gift med
en anden, fik en andens barn. Og det blev ikke
stort mere end en drøm, for jeg turde ikke rigtig tro.
Gav mig ikke helt over. Og da hun døde — jeg
syntes inderst inde, det var selvfølgeligt. Derfor kom
jeg ogsaa over det — paa en maade.
Aa Edele. Jeg ved ikke, naar jeg begyndte at
elske dig. Miste dig — nei da gjorde alt i mig
oprør. Det trodde jeg ikke paa.
Og jeg var forsagt du. Du har saan en liden
graadig sitren om munden sommetider — naar jeg
havde kysset dig. Jeg turde ikke vide, hvad di}
længtes efter. Dette lille lyse kruset dit, du har
der paa kinden, hvor haaret slutter — jeg havde
saan lyst til at kysse det ofte — jeg turde ikke for
mit graa skjæg .»
Rønnaug havde tølædt af hende og hjulpet hende
iseng, og Per kom ind og satte sig hos hende.
«Er du svært træt? Eller faar jeg sidde her lidt?»
Hun tog hans haand og lagde den paa sit bryst,
holdt den fast over sit hjerte. Han sad og saa paa
hende — som hun laa der med lukkede, sunkne
øine og det übevægelige smil paa den fyldige rent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
