Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
&vsgvsgvæegveø
hel Vinter ofrede jeg paa at faa mit eget
Huggeri. Klipperne heromme ligger endnu
og griner ad mig — gudskelov jeg ikke kan
se det. Vi herinde kommer aldrig ned til
Muldjorden, ikke før de bærer os med Fød-
derne fremefter. Og her sidder jeg forglemt
af Døden og maa ligge jer andre til Byrde.“
„Snak ikke om det,“ sagde Konen mil-
dere — ,kan ni finde Føden paa en Sten,
kan den tiende vel ogsaa. Naar bare Solen
vilde vise sig lidt, men surt og trist er det
bestandig“. Hun sukkede dybt.
„Det er de fyrretyve Riddere,“ sagde Ol-
dingen — ,i den Tid viser Solen sig aldrig.
Saa er den nede og skinner for de Under-
jordiske.“
„Bare den ikke helt er omkommen,“ sagde
Konen modløs. ,Vi har ikke haft Sol paa
Himlen siden Jul.“
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
