Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjem, du; vi har gjort nok af Arbejde for
fremmede.“
Saadan levede de deres Liv i Fællesskab;
saa meget at udrette som her havde de
aldrig haft, men de mærkede det ikke. End
ikke paa Aarets længste Dag naaede Solen
at tage dem paa Sengen. Hvert nyt Slid var
en Lykke mere, det var jo som Kærtegn i
Hænderne hvert Tag i Jorden. Hvad der
var sket, forstod ingen af dem rigtig; men
de nærede ingen Angst for det Ubekendte
længer. Og den store Krøbling, der — blot
han fik Støtte under Hoften — endnu havde
Kræfter som en Bjørn, var fremdeles ikke
bange for noget under Solen; kun gik han om
med en hemmelig Respekt for et eller andet
ufatteligt inde i sig selv. Kanske var det
det urimelige Held, han aldrig blev helt
fortrolig med?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
