Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Lyden af hans Skridt var bleven borte i Gydens
Krumning. Byens Stormænd, de gamle Bonde-
købmænd og Studeopdrættere, hilste ham slet
ikke, end ikke naar han var i Ornat. Skønt de
selv viste sig paa Gaden i Træsko og hvide Lærreds-
frakker og med Merskumspiben ligesom fastgroet
til den ene Mundvig, betragtede de det som en
Skam og Skændsel for deres By, at den havde
faaet en saadan Stodderpræst, der gik klædt som
en Landsbydegn og vitterlig ogsaa havde ondt
ved at skaffe Føden til sig selv og sin Redefuld
af Rollinger. Man havde været vant til en ganske
anden Slags Gejstlighed her, til Mænd i fine,
sorte Klæder og hvide Kammerdugs Halsbind, til
Mænd, der alene ved deres Udseende kastede
ærværdig Glans over Byen og dens Kirke, Mænd,
der senere var bleven Stiftsprovster og Bisper, og
som alligevel aldrig faldt paa at hovmode sig af
deres Hellighed men baade viste Interesse for
Byens Anliggender og med Liv og Lyst tog Del
i Borgernes selskabelige Fornøjelser.
Den Gang havde Præstegaarden været et aabent
Gæstfrihedens Hjem, hvor man altid, naar man
havde afgjort sine Forretninger inde hos Præsten,
af denne blev ført ind i Dagligstuen til Fruen og
de unge Frøkner for dér ved en Kop Kaffe eller
et lille Glas Vin og en hjemmebagt Kage at faa
en hyggelig Passiar om Dagens og Byens Nyt.
Nu betraadte man ikke Præstegaarden uden tvin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
