Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Gemyt, men en tungsindig, lidenskabelig Natur,
hvem Livet indgød Uro og mørk Ængstelse. Op-
rindeligt ubefæstet i Troen, som hun havde været
det fra sit Hjem, var hun bleven en Ivrer, hos
hvem den aarelange Kamp for Udkommet i
Forbindelse med Mandens religiøse Paavirkning
havde affødt sygeligt overdrevne Forestillinger
om Jordelivets Trængsler og Kristenmenneskers
Ansvar. Og hendes lange, haabløse Sygeleje, de
mange, trange Aar, hun siden sin sidste Ned-
komst havde ligget inde bag den mørke Sygestues
nedrullede Gardiner, havde ikke gjort hendes Syn
friere eller hendes Sind mere lyst. Skønt hendes
Mand ofte alvorligt bebrejdede hende hendes
Mismod og kaldte det syndig Mangel paa Tillid
til Guds Naades Kraft, fandt hun aldrig helt Ro
for bekymringsfulde Tanker angaaende Børnene
og deres Fremtid, og hun blev ikke træt af strengt
at foreholde dem den yderste Nøjsomhed i Alt
som en Pligt mod Gud og Mennesker. Hun kunde
oprøres som over en Forbrydelse, naar hun hørte
om de velstaaende Borgeres Levevis, om deres
Gæstebud med mange Retter Mad og to-tre Slags
Vin, om Fruernes Silkekjoler og de unge Pigers
Guldsmykker, — ja hun kunde end ikke rigtig
tilgive sin Mand, naar det en Gang imellem
hændte, at han kom hjem fra sin Spaseretur med
en eller anden beskeden Gave, som han med et
eget, tavst Galanteri henlagde foran hende paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
