Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
den ældste Datter, den huslige, gammelforstandige
Signe, Faderens Øjesten, i Moderens Forfald indtog
Pladsen for den nederste Bordende. Og aldrig
faldt det nogen af Børnene ind at tale uden at
være adspurgt. Under den samme højtidelige
Tavshed, som Bordbønnen havde indledet, kunde
Maaltidet undertiden fortsættes lige til Takke-
ordenes Fremsigelse. Dog kunde Pastor Sidenius
ogsaa ofte være meddelsom overfor sine Børn,
udspørge dem om deres Skolegang, deres Kam-
merater, deres Lektielæsning, og kom derved
ikke sjælden ind paa selv at fortælle. Paa be-
lærende Maade underholdt han dem da med
Skildringer af Forhold og Begivenheder fra sin
egen Ungdom, fortalte om Datidens Skolegang,
om Livet i hans Faders og Farfaders lerklinede
Præstegaarde o. s. v. Undertiden, naar han var i
særlig godt Lune, kunde han endog more dem
med spøgefulde Anekdoter fra sine Studenterdage
i København, fra Regenslivet og Studenternes
kaade Løjer med Natvægtere og Politi. Men havde
han paa denne Maade faaet Børnene til at le,
forsømte han aldrig tilsidst at give sin Fortælling
Advarslens Form og formanende at vende deres
Sind og Tanker tilbage mod Livets Alvor og Plig-
tens Bud.
Denne store Børneflok og navnlig den Frem-
gang, den fik — først i Skolen, siden ude i
Livet — var efterhaanden bleven Pastor Sidenius’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
