Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Brøde i dens fulde Forfærdelighed. Men du
skal ogsaa vide og forstaa, at det er af Kærlig-
hed til dig, at din Fader og Moder og alle
dine Søskende her taler til din Samvittighed
gennem min Mund. Det er, fordi vi ikke kan
slippe Haabet om, at det dog en Gang skal
lykkes os at finde Vejen til dit Hjærte og vende
det mod det gode og sande.«
Rundt omkring Bordet var Børnenes smaa, rød-
rudede Bomuldslommetørklæder kommen i Be-
vægelse. Alle Søstrene græd. Ogsaa de ældre
Brødre havde tilsidst ondt ved at skjule deres
Grebethed, da Faderen omsider sluttede sin Tale
med de Ord:
»Nu har jeg talt. Og dersom Peter Andreas
nu vil gemme disse mine Ord i sit Hjærte og
ærligt søge Guds og Menneskers Tilgivelse for
sin Overtrædelse, skal den ikke oftere berøres
imellem os. Saa lad os da — kære Børn! — alle
forene os i Bøn til Herren, som er i Himlen, og
bede, at han vil se i Naade til Eders ulykkeligt
vildledte Broder, ... bede, at Gud vil bøje hans
genstridige Sind og føre ham ud fra Syndens
Trældom, bort fra Fortabelsens brede Veje. Dette
bønhøre du, o Gud, som er i Evighed, at ikke
én af os skal savnes, naar vi en Gang paa Op-
standelsens Dag samles om din Herligheds Trone!
Amen! I Jesu Navn Amen!«
Der var kun én, paa hvem den hele Scene
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
