Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
store, lyse Øjne under kraftigt tegnede Bryn.
Døren til Sovekammeret staar aaben, og derinde
i Mørket ved Moderens Seng sidder — som saa
ofte — et andet af Børnene og gnider hendes
syge Ben. Ogsaa Peter Andreas er undtagelsesvis
tilstede. Han staar for sig selv henne ved et
Vindue og skæver hvert Øjeblik utaalmodigt op
til Uret paa Sekretæren. Han er nu en Dreng
paa omtrent fjorten Aar, tætbygget og sværlemmet,
med Klæder, der stumper for Hænder og Fødder.
Hans ældre Brødre er borte; de er begge bleven
voksne og studerer ved Universitetet i Køben-
havn; og som Husets ældste, hjemmeværende
Søn har Peter Andreas arvet deres Værelse, et
lille Gavlkammer oppe paa Loftet, hvor han for
det meste opholder sig. Saasnart Signe slutter
sin Oplæsning, benytter han da ogsaa Lejligheden
til at sige et kort Godnat og forlade Stuen.
»Hvad var det ... er Artiklen allerede forbi?«
spurgte Faderen lidt fortumlet, idet han vaagnede.
»Er der ellers noget læseværdigt i Bladet? . . .
Hvad staar som Overskrift over den næste Ar-
tikkel?«
»Hvor mange er Klokken, Børn?« spurgte i det
samme Moderen inde fra Sovekammeret.
»Klokken er ti Minutter over ni,« svarede de
to Smaapiger i Munden paa hinanden, efter at
de havde vendt sig om og set op paa Uret.
Der forløb nogle Øjeblikke i Stilhed. Ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
