Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
han var sluppen vel over den dybe Rendesten ved
Hjørnet af Elsdyrsgade. I en storblomstret Nat-
trøje og med en Avispapirs-Papillot foran hvert Øre
stod hun deroppe og nød Synet af hans høje, vel-
børstede og omhyggeligt holdte Person med en
stolt Selvtilfredshed, som var han helt og holdent
hendes eget Værk.
I det Øjeblik Højbaadsmanden kom forbi Ny-
boders Vagt med den høje Galge, hvori Alarm-
klokken hang, flyttede han regelmæssigt Para-
plyen over i den højre Haand for at kunne hilse
med den behandskede, dersom nogen af Vagt-
mandskabet skulde give ham militær Honnør —
noget, han satte stor Pris paa og altid nøje mær-
kede sig. Derpaa drejede han lige saa regel-
mæssigt om ad Kamelgaden og stilede ned imod
Amalienborg Slotsplads, hvor han Aaret rundt
daglig indfandt sig til det Klokkeslet, da Vagt-
afløsningen skete, for at høre paa Musikken og
betragte den sværtbeskæggede Tamburmajor og
de strunke Vagtkommandører. Først naar den
sidste Post var afløst, og Musikken trukken bort,
forlod han Pladsen og gik over Store Kongensgade
og gennem Borgergade videre ind i Byen.
Her, hvor han var udenfor sine Enemærker;
hvor Ingen kendte ham som Højbaadsmand Oluf-
sen, der havde faaet Dannebrogen af Kongens
egen Haand; hvor han kort sagt var en ganske
almindelig Spaserende, som Folk ustraffet kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
