Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
krøller præsenterede sig næsten koket mod de ikke
helt afblomstrede Kinder, kunde man meget godt
forstaa, hvad der i Nyboder fortaltes 0111 hendes
fordums Herlighed. De havde i det hele været et
smukt Par, hun og Højbaadsmanden, — og dertil
et lykkeligt Par. Havde maaske Højbaadsmanden
ikke altid holdt sig Lovens sjette Bud strengt
efterrettelig, havde Madammen til Gengæld været
trofast for dem begge, skønt det ingenlunde havde
manglet hende paa Forlokkere. Kunde man tro
Rygtet, havde endog en af Hoffets Prinser, der
altid gik paa Rov efter unge Nyboderskoner, hvis
Mænd var paa Langrejser, en Aftenstund i en
Toldbodvagts Lignelse passet hende op paa Hjørnet
af Haregaden og her, efter at have givet sig til-
kende for hende, gjort hende et galant Tilbud.
Hun havde nejet og slaaet Øjnene ned og takket
for den store Ære; hvorpaa hun havde fulgt ham
hen i den mørke Kirsebærgang under Volden.
Men her, hvor hun kunde være uden Frygt for
Vidner, havde hun pludseligt lagt den lille visne
Prins over sit Knæ og af sit gode Hjærte givet
ham en Endefuld, der ikke netop var den første
Revselse, nogen krænket Nyboderskone havde til-
delt ham, men sikkert nok den kraftigste.
Den medborgerlige Anseelse, som dette aldrende
Ægtepar nød, var da af gammel Dato, og deres
Hiem var endnu et Samlingssted for Nyboders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
