Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
han efter hendes alvorlige Udseende og sin Vens
Forsikring havde ventet, ja egentlig haabet, havde
givet efter for hans Bestormelser. Hun var
deres fælles Øjesten og Kæledægge, den, hvis
farveskønne Silkehaar og skære Hud flere af dem
skyldte deres første Berømmelse, og de viste hende
bestandig den ridderlige Hyldest uden Modsigelse
at anerkende den for Øjeblikket foretrukne Til-
beder, selv om han ikke hørte til deres Kreds.
En særlig Opmærksomhed blev Per gjort til Gen-
stand for af en Mand, der egentlig heller ikke hørte
hjemme i »Gryden« og ikke en Gang altid var rigtig
velkommen dér. Det var en vis Hr. Ivan Salomon,
en ung Jøde, Søn af en af Byens Rigmænd, en
lille, vever Skabning, et brunøjet Egern, altid
smilende, lutter Tjenstagtighed, bestandig trakte-
rende, saare lykkelig over at færdes mellem saa
mange berømte Kunstnere. Det var dette unge
Menneskes Ærgærrighed at opdage og fremklække
Genier. Med sand Forelskelse kastede han sig
over enhver nyopdukkende Fremtoning, i hvilken
han mente at kunne gøre sig Haab om at finde
et eller andet skjult Talent, til hvis Beskyttelse
og heldige Udvikling han kunde bidrage. Trods
mange og bitre Skuffelser troede han straks i en-
hver lille — om ogsaa blot ydre — Særegenhed,
et Par dybtliggende Øjne, en lang Næse eller et
uklippet Haar, at se et Tegn paa en vordende
Storhed, og saaledes var han nu ogsaa kommen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
