Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
var stillet sammen i en Række midt paa Gulvet,
og rundt om to vinløvomkransede Boller med
Champagnepunsch sad en Snes Mennesker, hvoraf
Per næppe kendte Halvdelen.
For den øverste Bordende tronede Fritjof selv
lig en olympisk Gud, — en Okeanos, bringebred
og blaaøjet, med bølgekruset Haar og Skæg.
Foran ham stod hans mægtige Privat-Pokal,
»Dybet« kaldet, og om hans Hoved hvirvlede Skyer
af Tobak. Han var allerede bleven stærkt rød
omkring Øjnene og tyk i Mælet, — han havde
nemlig nu i mere end to Døgn uafbrudt været i
Aande, havde tilbragt Dag og Nat i Østerskældere,
hos offentlige Piger, i Skoven og paa Vinstuer og
havde efter sin Sædvane trukket med sig alt,
hvad han undervejs traf paa af Venner og Ven-
ners Bekendte, — et stadig skiftende Følge, et be-
undrende Kor af unge og gamle Lediggængere.
For at skaffe Plads til Per og et Par andre
Stamgæster, der var kommen omtrent samtidigt
med ham, maatte der føjes endnu to Smaaborde
til de øvrige; og for ikke at gøre Rækken for
lang, anbragte man disse midtvejs ved begge
Længdesiderne, saa de kom til at danne ligesom
de korte Arme paa et Kors. Men ikke saa saare
fik Fritjof Øje herpaa, før han slog en Haand i
Bordet og raabte gennem Larmen:
»Er I forrykte, Børnlille! Skal vi virkelig sidde
her under det forbandede Galilæer-Tegn! . .. Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
