Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
»Godnat,« svarede Per i Tanker, han gennemløb
paany det forjættelsesrige Brev; stak det derpaa
i Lommen og gik hastigt bort. Han vilde gaa
hen i »Gryden«. Han trængte til at træffe Menne-
sker, til at tale, støje, give sin Sejrslykke Luft.
Der paakom ham ogsaa en Trang til at yde sig
selv og den ranglede Taske derhenne et utvetydigt
Bevis for, hvor ligegyldig hun nu var bleven ham.
Han havde ikke set hende, siden han opdagede
hendes Bedrageri. Han havde med Vilje holdt
sig borte fra Kaféen for ikke at høre paa de Løgne-
historier og de opstyltede Fraser, hvormed hun
rimeligvis vilde besmykke sin Færd. Nu skulde
han med største Sindsro lykønske hende til hendes
nye Pagt, ja endog — som Skikken derhenne paa-
bød — give den sin faderlige Velsignelse.
Han gik gennem den uddøde St. Pederstræde
og bag Petri Kirke henimod Volden. Idet han
her drejede om Hjørnet, brød han ved sig selv
ud i en tordnende Ed. Lige imod ham kom —
skjult under en stor Paraply — en lille, zobelskinds-
klædt Herre, i hvem han alene paa det hurtige
Fodskifte øjeblikkeligt genkendte den unge Ivan
Salomon. Hurtigt traadte han over Rendestenen
for at skraa over Kørebanen, men det var for-
silde. Et Udraab, et Frydeskrig: »Hr. Sidenius
. . . Er det ikke Hr. Sidenius?« nødte ham til at
standse.
»Hvor har dog Vorherre haft Dem saalænge?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
