- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
93

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
førtes Samtalen dæmpet, skønt ganske utvungent.
Per følte sig i første Øjeblik en Smule trykket.
Han var ikke vant til at bevæge sig i saa for-
nemme Omgivelser, men navnlig generede det ham
at være her netop med Salomon, der straks ved
sin Indtrædelse, paa Grund af den støjende og
anmassende Maade, hvorpaa han henvendte sig
til Opvarterne, havde tiltrukket sig de øvrige
Gæsters alt andet end velvillige Opmærksomhed.
Per havde endog i Forbigaaende hørt en Herre
sige til sin Sidemand: »Hvad er det for en infam
Jødebengel?«
Derimod bemærkede hverken Per eller Salomon
en anden — en enligt siddende — Herre, der
havde Plads henne ved et af de høje Vinduer,
og som ved deres Indtrædelse ligeledes havde set
fornemt op fra sin Avis. Det var en Mand i
Fyrretyveaarsalderen, en slank, noget udtæret men
karakterfuld Skikkelse med et stærkt skaldet,
næsten nøgent Hoved, et stort, blond Overskæg
og et Par tilslørede blaa Øjne bag en Guld-Næse-
klemmer. I det Øjeblik, han havde opdaget Per, var
en stærk Rødme fløjet op i hans Kinder, og han
havde hurtigt skjult sig saa fuldstændigt bag sin
Avis, at der ikke blev andet synligt af ham end
et Par lange, korslagte Ben.
»Hvad vil De spise? ... Et Par Østers?«
spurgte Salomon, idet han trak sine rødbrune
Handsker af. »De har vel fuldkomment friske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free