Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Trang til at nedknæle og velsigne. Det eneste,
der afkølede ham en Smule, var Tanken paa
hendes Alder. Hun var næppe længer helt ung;
dog vistnok ikke over de tredive, . . . temmelig
sikkert ikke over de tredive. Men selv om saa
var? Hendes ildfulde Blik, hendes forvovne
Holdning i den nydelige Columbinedragt, hendes
morsomme lille Stumpnæses nervøst vibrerende
Fløje havde forraadt en ungdommelig Liden-
skab, en fyrig Hengivelsestrang, der trodsede Aar
og Alder.
Med ét faldt Pers Øjne paa den læsende Herre
derhenne ved Yinduet, der endelig havde lagt
sin Avis tilside og nu tilkaldte Opvarteren for at
betale. Idet deres Blikke mødtes, rejste de sig
begge lidt op i Sædet med en ceremoniel Hilsen.
»Men Gud, det er jo Neergaard,« udbrød
Salomon. »Kender De ham?«
»Nej, egentlig ikke ... Jeg traf ham i Gaar
tilfældigt paa Karnevalet.«
»Hvad? Var De dér? ... Det skulde jeg sandelig
vidst! Jeg saa’ Dem ikke.«
»Der var jo ogsaa saa overfyldt. De var der
altsaa ogsaa?«
»Gud, det var jo mig, der var Hamlet. Saa’
De mig ikke?«
»Aa —.« Per mindedes nu godt at have set
en lille sortklædt Ridderskikkelse i Selskab med
en tæt maskeret Dame i en Snedronningedragt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
