Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
sig og bringe hende sin Hyldest, besluttede han da
intet mindre end at »illuminere Frederiksberg« til
hendes Ære. Saasnart han havde set de første
Balgæster tage bort, skyndte han sig hen til Kon-
gens Nytorv, kastede sig her i en Droske og kørte
vesterud. Et Stykke fra den Sideallé, hvor hun
boede, lod han Vognen holde og steg ud. Først
kravlede han op ad Lygten udenfor hendes Bolig
og tændte den ved Hjælp af Svovlstikker, hvor-
efter han — uden at blive forstyrret af nogen — paa
samme Maade fortsatte med de øvrige, indtil den
hele Vej laa festligt oplyst midt i den ravnemørke
Bydel. Han var akkurat kommen til Ende dermed,
da der hørtes Hestetrampen i det Fjerne, og kort
efter drejede en Droske ind fra Hovedalléen. Lige-
som mellem en dobbelt Række Brudeblus saa’ han
Vognen køre frem i den tavse Nat, mens han med
bankende Hjærte og fremstrakt Hals stod skjult
bag en af Træstammerne. Men da den standsede
udfor Villaen, og en Herre steg ud, vendte han
sig bort og listede væk. Han havde alligevel ikke
Mod til i dette Øjeblik at se hende ved Ægte-
mandens Side.
Saaledes sneglede da Tiden sig afsted for ham
med Skrædder-Konferencer og Maaltagen og ørkes-
løs Omstrejfen paa Gader og Veje. Havde han
ejet Gnist af Evne for Poesi, var han sikkert be-
gyndt at føre Dagbog eller havde givet sig til at
skrive Vers. Nu nøjedes han med, naar han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
