Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
108
let, vil jeg sige Dem. Egentlig var det grumme
letsindigt af mig, og jeg gør det aldrig oftere.«
»Jeg er Dem særdeles foiounden, Frue!«
»Jeg synes, De udtrykker Dem saa formelt.
E r De ikke i rigtig godt Humør i Aften? . . . E r
der gaaet Dem noget imod?«
»Unægteligt.«
»Og hvilket? . . . Vil De betro mig det?«
»De kan vist tænke Dem det.«
»Jeg? Hvor skulde jeg . . .?«
»Hvorfor er den Neergaard her? Jeg kan ikke
lide ham. Jeg beder Dem ... ja, jeg forlanger,
at De ikke danser med ham mere.«
»Det maa jeg sige ... De er virkelig fordrings-
fuld.«
»Ja, det er jeg. Og det — «
»Saa tal dog ikke saa højt, Menneske! Og sæt
ikke en saadan Mine op. Hvad maa Folk dog
tænke! De ser jo allesammen paa os! Hvad
De dog er for en Bjørn!« føjede hun lidt efter til
i mildere Tone og gjorde sig tungere i hans Arm.
Pers harmfrosneHjærte var allerede optøet. Viol-
duften fra hendes Haar, Klangen af hendes dybe
Røst, den blottede Arm, der hvilede paa hans
Skulder og strejfede hans Kind, hver knitrende Lyd
af hendes Silkekjole, hvert Pust af hendes varme
Aande havde forvandlet Luften omkring ham til
Ildsluer. »De maa dog kunne forstaa, Frue, hvor
jeg har længtes efter at se Dem,« hviskede han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
