Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Del af hendes Arm. Men saa langt fra at vredes
trak hun ham nu selv helt ned til sig, og deres
Munde mødtes i et minutlangt Kys. Saa stødte
hun ham fra sig, og han ilede bort.
Det var ogsaa paa høje Tid. Fru Engelhardt
havde akkurat faaet sit Sind og knap nok sit
Toilette bragt i Orden, da Portieren til Stuen atter
bevægedes, og Neergaards nøgne Hoved viste sig
højt oppe under Karmen. Han blev et Øjeblik
staaende i Døraabningen, tavs, med Hænderne
bag paa Ryggen, som overvejede han, om han
skulde gaa derind eller ej.
»Hvad godt?« spurgte Fruen ligegyldigt.
»De keder Dem vist,« svarede han efter endnu
en Stunds Betænkning og i en Tone, som han for-
gæves søgte at beherske. »De sidder her saa ene
. . . saa rent forladt af Verden. Og ovenikøbet i
Mørke . . . Aldeles som en Nonne i et Gravkapel.«
»Ja,« sagde hun, idet hun mat lagde sig til-
bage i Sofahjørnet og slog sin store Vifte ud.
»Det er trist at maatte tilstaa det. Jeg er bleven
træt . . . ganske ødelagt i Aften af Dansen og de
mange Mennesker. Jeg bliver nødt til at ind-
rømme, hvad De et Par Gange — lidt ugalant —
har sagt mig, at jeg er bleven for gammel til at
gaa paa Bal. — Men De? Hvorfor danser De
ikke? De er jo ovenikøbet saa stærkt engageret
i Aften.«
»Aa nej,« svarede han og traadte nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
