Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
»Ja, det kan man jo aldrig vide,« svarede
Madam Olufsen, utilbøjelig til i denne Tid at ind-
lade sig i nogen Ordveksling om sin Logerende.
Hun sagde kort »Godnat« og vendte tilbage til
sin Stue. Her sad Højbaadsmanden med et Par
store Sølvbriller ude paa Næsetippen og læste i
»Den bortrømte Negerslave eller Skibbruddet ved
Malabarkysten«, en Roman i fjorten Bind, som
han hver Vinter forskaffede sig fra Jomfru Jordans
Lejebibliotek og nu for tyvende Gang gennemlæste
med samme Spænding og Beundring.
»Det var vel en, der vilde snakke med In-
geniøren?« spurgte han uden at løfte Øjnene fra
Bogen.
»Ja det var,« svarede Madam Olufsen, lagde en
Skovlfuld Tørvegumlinger paa Ilden i Kakkel-
ovnen, slog med en lille frysende Bevægelse et
Uldsjal om sine Skuldre og satte sig paa Stolen
ved Siden af Ovnen med sit Strikketøj. Hun var
ikke af mange Ord i disse Dage, — saa bekymret,
ja modfalden var hun bleven paa Grund af sin
Logerendes stadig letsindigere Levevis. Han var
nu næsten aldrig hjemme uden et Par Nattetimer,
kom blot regelmæssigt to-tre Gange i Løbet af
Dagen kørende i aaben Droske for at høre, om
der var kommen noget Brev til liam. Naar han
havde faaet at vide, at der intet var til ham, og
i den Anledning havde holdt et frygteligt Hus med
Trine, der aldrig mere kunde gøre ham tilpas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
