Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
»Hvorfor ser De saadan paa mig?« spurgte
hun koket med Hovedet paa Siden og med de
brune, blanke Øjne spillende af en lidt anstrengt
ungdommelig Lystighed. »Du gode Gud, De møn-
strer mig jo formelig! ... Er der noget i Vejen
med mit Toilette?«
»Nej — det er der vist ikke.«
»Men saa smil dog lidt! . . . Eller er De altid
saa alvorlig? . . . Kunde jeg bare finde et Bær
endnu, skulde De faa det lige midt paa Næsen,,
De stygge Brummebjørn!«
Per svarede ikke men fortabte sig — halvt
mod sin Vilje — i Betragtningen af hendes Hæn-
der, mens disse ivrig søgte mellem Opsatsens
halvvisne Blomster og Blade. Det var første
Gang, han saa’ dem uden Handsker paa. Ganske
bleg af Betagethed nød han Synet af deres
buttede Form, af de korte, bløde, bøjelige Fingre,
af den lille Række Smilehuller, der under Haan-
dens Bevægelser aabnede og lukkede sig over
Knoerne som smaabitte rosenrøde Munde, . . .
Forjættelser om al den hvide Herlighed, hendes
sorte Kjole endnu skjulte for hans Blik. Og i det
samme frigjorde han sig for den mørke Misstem-
ning, som Skuffelsen havde oparbejdet hos ham.
For Pokker — sagde han til sig selv — der var
ingen Grund til at blive sentimental. Hvad vedkom
egentlig hendes Fortid ham? Blev hun mindre for-
lokkende dejlig, fordi han ikke netop var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
