Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
maaske var Forstillelse? ... Men han fik ikke Tid
til andet end netop at gribe Tanken i Flugten for
at slippe den igen. Foruroliget af hans Tavshed
standsede Fru Engelhardt pludselig sit Spil, rejste
sig og lagde bagfra sine fyldige Arme omkring
hans Hals, idet hun tvang hans Hoved bagover,
saa deres Blikke mødtes. I flere Minutter ud-
forskede de hinanden uden at tale. Nu og da
dalede bløde, bedøvende Kys ned over hans Pande,
hans Øjne, hans Kinder . . . indtil hendes Læber
med ét søgte hans Mund og med pludselig Vildhed
sugede sig fast dér ligesom for aldrig at slippe
den mere. Saa hviskede hun ham ind i Øret:
»Lad os gaa;« og uden at ville vente paa Kaffen
og Likørerne, som hun dog selv havde bestilt, tog
hun sit Ydertøj paa; hvorefter de kørte hen til et
Hotel, i hvis Bog de lod sig indskrive som Hr. og
Fru Svendsen fra Aarhus.
Men Gang efter Gang i Nattens Løb, mens Per
laa vaagen ved hendes Side i det halvt oplyste
Kammer, sneg den mørke Mistanke sig atter over
ham med stedse uafviseligere Magt og voldtog
ham tilsidst som et knugende Mareridt. Med helt
uhyggelig Klarhed fremtraadte efterhaanden for
ham hine Nattetimer i Neergaards Stue. Han
erindrede sig pludselig Ord, som han knap nok
havde hørt, Betoninger, som han den Gang slet
ikke ha\rde lagt Mærke til, men som nu gjorde
ham baade kold og varm. Han genoplevede som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
