Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
»Du viser dig vist temmelig hyppig imøde-
kommende i den nævnte Henseende, Peter An-
dreas,« bemærkede han omsider, idet han tydeligt
bestræbte sig for at beherske sin Forargelse.
»Er det for at sige mig det, at du er kom-
men?« busede Per straks ud i stridbar Tone; —
han havde kastet sig ned i en Stol og taget en
Kniv op af Vestelommen for at skære Spidsen af
en Cigar.
Eberhardt gjorde en ganske lille, afvisende
Bevægelse med Haanden.
»Jeg blander mig aldrig i dine Anliggender, . . .
det véd du. Det føler jeg — af flere Grunde —
ingensomhelst Opfordring til. Det er heller ikke
derfor, jeg i Dag har søgt dig. Det er — des-
værre — af en anden Aarsag.«
Per vilde endnu ikke spørge, skønt han havde
den største Møje med at bevare sin uinteresserede
Holdning. Han forstod egentlig ikke rigtigt selv, at
denne Anelse om et Ulykkes-Budskab fra Hjemmet
kunde gøre et saa stærkt Indtryk paa ham. Han
havde dog i lange Tider næppe haft en eneste af
dem derhjemme i sine Tanker. De var jo for-
længst som døde for ham allesammen, — og han
havde ikke grædt over Tabet. Det var tillige langt
fra, at Synet af Broderen vakte nogen Hjemlængsel
hos ham. Alene den paa en Gang sky og over-
legne Maade, hvorpaa denne uafbrudt iagttog
ham og saa’ sig omkring i hans Stue, havde øje-
Lykke-Per. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
